I år blev humlehaven udviddet. Dels kom der en ny humle ind - en Cascade - og der blev sat et par ekstra pæle i jorden, så jeg fremover undgår, at humlen vokser sammen, og bliver svær at skille ad.
Samtidig benyttede jeg mig af et godt råd om at plante humlen i en stor plastspand. Jeg har dog skåret bunden af, så der er godt med dræn, men det skulle give mulighed for at holde bedre styr på humlens mange skud - vi får se.

Oprindelig blev der købt to nye humleplanter, men den ene gik desværre til under den sidste frost - også selvom den var pakket godt ind i drivhuset. Cascaden overlevede, og har allerede givet en lille høst, der bl.a. er blevet brugt i årets juleøl - fedt.
Der skal købes endnu en ny humle til foråret, og så glæder jeg mig til at følge Cascaden i de kommende år - håber at den kommer til at give lige så stort udbytte som Fuggle og Saaz.
Humlehøsten blev - som det kan ses på den glade humleplukketr - god igen i 2018


Et nyt indkøb har optimeret processen yderligere. En Dehydrator er vejen frem, når mængden af humle skal tørres på kort tid.
