
Jeg besluttede mig også for at prøve humledyrkning i Sverige. Hvis det virker - og det ser sådan ud på skuddene der blev sat sidste sommer - skal der selvfølgelig også brygges en svensk øl.
Man kan vel godt sige, at Hvitvedsbryg så bliver international:-)
Indtil nu ser det godt ud, hvilket sagtens kan skyldes den relativ lune vinter - også på de kanter. For øvrigt ligger huset ikke langt fra Humletorkan ved Näsum.
Her dyrker man svensk humle, og hvert år til september samles beboere i området for at plukke humle til eget bryg. Man kan også være heldig at komme forbi, hvor humleplanterne er til salg - det skal prøves en dag.
Læs selv mere om Humletorkan: http://www.humletorkan.com/index1.htm
SEPTEMBER 2015
Humlen har det fortsat fint - både Fuggle humlen der blev sat sidste efterår, og Sazz humlen der først blev plantet i sommers.