Sommerens kryddersnapse

Sommeren byder på masser af muligheder for at forberede efterårets og vinterens kryddersnapse. I slutningen af juli er det blevet tid til at gå på "rov" i haven efter modne kirsebær, ribs og solbær.

Kirsebærsnapsen vil jeg forsøge at "holde mig fra" i 6 måneder. Dermed skulle den ændre sig fra en mild frugtsnaps til en parfumeret snaps med smag af mandel. Tænk sig at man allerede glæder sig til vinterferien - det må være her den skal stå sin prøve.

 

Solbærerne er trods den regnfulde sommer allerede gode og velsmagende - det bliver de garanteret også i snapsen, hvor Birgitte i år har undladt at putte sukker i fra starten.
Lad snapsen stå i mindst 2 måneder - efterårsferien lyder som et godt bu på første testsmagning.