Besøg ved SPYBREW og vinterferiebryg

Det er mange år siden, at jeg første gang snuste til ølbrygning sammen med min far og brødre i en kælder i Hvidovre. Det var - som I kan læse andet steds - hos Jens Lynge, der nu i mange år har været fuldtidsbrygger, og sidste år rykkede kælderens bryggeri til større lokaler i Hvidovre. SPYBREW - øl brygget i al hemmelighed. Der er vel kun en ting at sige - godt gået Jens.

Endelig havde jeg i går taget mig sammen til at kigge forbi bryggeriet, og selvfølgelig skulle der lidt smagsprøver med hjem. Så bor du i nærheden - altså indenfor Storkøbenhavn:-) - så hop på cyklen eller tag bilen og kig forbi det "hemmelige" bryggeri.

spybrew.dk/

Vinterferien har selvfølgelig også budt på eget bryg. Det er årets Saison, der nu står og gærer på gulvvarmen i badeværelset, og den bliver naturligvis klar til at slukke tørsten efter forårets havearbejde.