To nye bryg i påsken
Bryg nummer 28 og 29 så dagens lys i påskeferien. En Brown Ale og en Lakridsporter skal være med til at forsøde foråret når de engang står klar til at drikke til maj.
Specielt lakridsporteren er jeg spændt på. Det var ikke nemt, at finde præcise angivelser på hvad der skulle bruges (lakridsrod, lakridspulver, engelsklakrids eller bare blødt lakrids) eller hvormeget der skulle til for at give en markant lakridssmag.
Jeg endte med at anvende 40 gram granuleret rålakrids fra lakridsrødder (Johan Bülow) - forøvrigt købt i den lokale vinhandler, der selvfølgelig også har et super godt udvalg af special øl http://bagsvaerd.dk/72-special-ol
Nu glæder jeg mig til at finde ud af om smagen kan tilfredsstille Birgittes lakridstrang......
Tappet 27 APR og første prøvesmagning efter 2 uger. God, men mangler stadig lidt. Nu - 4 uger efter tapningen er meldingen fra Birgitte - "Bedste lakridsøl ever" - god start:-)